Orphic Style hårklemmer til tykt hår

Orphic Style

CASE: Fra irriterende hårproblem til at leve af hårklemmer ????

Laura fra Orphic Style pakker hårklemmer

Hvordan får man succes med et helt almindeligt produkt, som har massere konkurrence uden det store marketingbudget eller netværk?

Det spørgsmål kan Laura Holte Nielsen besvare. Hun har taget almindelige hårklemmer fra at være det samme som alle andre, til at blive unikke og noget hun i dag lever af.

 

Men det hele startede ikke med succes. Som mange andre iværksættere havde Laura ikke helt styr på tingene fra start af og heller ikke en klar vision. I stedet begyndte Laura med en drøm om at blive en succesfuld iværksætter, men ikke en klar plan for hvordan hun skulle opfylde den.

 

Laura startede derfor sin egen virksomheden som 18-årig mens hun stadig gik på HHX. Ideen var at sælge hårklemmer.

Hun oprettede en webshop, fandt nogle produkter og lagde billeder på Instagram. Men selvom både billeder og webshop var gode, kom der ikke rigtig gang i salget.

Laura besluttede derfor tidligt i forløbet, at hun havde brug for hjælp.

Hårklemmer fra Orphic Style

Det var her Laura kom i kontakt med Remisen.

Det første vi gjorde, var at tage en god snak med Laura. Hvad ville hun med virksomheden? Hvad havde hun lavet og prøvet indtil nu? Hvad var visionen osv.?

Vores første vurdering af Laura var, at hun havde god energi og virkelig gerne ville det her. Hun havde selv sat sig ind i at lave en webshop, selv gjort en masse med marketingtiltag og arbejdede generelt bare mega hårdt.

Konklusionen var derfor, at vi havde et virkelig godt fundament at bygge videre på.

Men lige meget hvad Laura forsøgte salgsmæssigt, virkede det bare ikke. Hun havde kun få salg og det var bare som om interessen ikke helt var der.

Hvad gør man så?

Vi fokuserede først og fremmest på udfordringen med at få flere kunder i butikken. Hvis hun havde en fungerende webshop, produkter og gang i markedsføringen, hvorfor var der så ikke også gang i salget?

Vi kiggede ned i, hvilket behov Lauras produkt egentlig løste. Her var svaret: Præcis det samme som alle andre hårklemmer.

Laura løste altså det samme problem, som alle andre webshops som solgte hårklemmer. Og hvorfor skulle kunderne så købe fra en lille ukendt webshop i forhold til de store kendte brands?

Hun blev nødt til at gøre noget unikt.

Vi dykkede derfor yderligere ned i, hvilket problemer der egentlig var inden for hårklemmer. Vi lavede blandt andet en persona, som definerede en type person og hvilke problemer den person havde.

Her fandt vi frem til to ting. Hårklemmer går nemt i stykker og de kan ikke holde tykt hår.

Vi skiftede derfor fokus.

Laura skulle kun sælge hårklemmer, som løste netop de problemer.

Og hvad gjorde vi så? Vi hjalp hende med at få lavet specielle hårklemmer i ekstra god kvalitet, som kunne holde tykt hår. Vi rettede samtidig til i hendes kommunikation, både på hendes hjemmeside og i hendes markedsføring.

Her fandt vi blandt andet på, at hårklemmerne skulle have livstidsgaranti, så kunderne vidste at det her var ekstra god kvalitet.

Samtidig skrev vi alle steder “Lavet til tykt hår” og postede videoer, hvor man kunne se kvinder med tykt hår, opsætte deres hår med en af Lauras hårklemmer.

 

Det virkede! Pludselig kom der gang i salget. Vi kunne virkelig mærke, at vi havde ramt noget.


Og herfra handlede det kun om, hvordan vi markedsførte det bedst muligt, til lige præcis vores målgruppe.

Her fokuserede vi især på Tiktok, hvor Laura i forvejen var stærk.

Derudover kiggede vi på butikker. I dag forhandles Lauras hårklemmer hos mere end 20 butikker. Både nationalt og internationalt.

På den måde nåede vi altså Lauras første mål. Vi gjorde hendes produkt unikt, ved at sætte fokus på udfordringerne, vi løste hos målgruppen.

I dag fokuserer Laura på at tage det næste skridt. Nemlig at gøre Orphic Style til stærkt brand. Orphic Style´s vision er, at en hårklemme ikke blot skal være noget som du tager i håret, når du har en dårlig hårdag. Det skal være noget, der fuldender dit outfit.

Alle skal være glade for deres hår ligegyldigt om de har et stort og tykt hår eller et kort og tyndt hår. Der skal være hår accessories til alle hårtyper, og man skal ikke føle sig begrænset af ens naturlige hår.

Laura er stadig en del af Remisen, i dag.

Det siger Laura om Remisen 💬

“Uden Remisen tror jeg ikke jeg havde fået gang i salget. Deres analyse har hjulpet med at forme produktet på en helt unik måde. Mentorforløbet har virkelig drevet min virksomhed fremad. Samtidig er det guld værd at kunne sparre med andre i samme situation og man føler sig aldrig alene.”
Orphic Style er iværksættere hos Remisen

Laura Holte Nielsen, indehaver

Orphic Style

Og når ja. Følg da også lige hendes instagram

Ved du heller ikke hvordan du kommer i gang?